Har du nogensinde stødt på sætninger som f.eks. flergangsbrug eller flergangsfiksering i forankringssammenhæng og var du ikke sikker på, hvad de betød? I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad disse udtryk typisk refererer til.
I Europa er de fleste ankre, der er underlagt statiske og kvasistatiske belastninger, designet i overensstemmelse med “ETAG 001 Annex C: Design Methods for Anchorages”, en publikation fra European Organisation for Technical Approvals. Almindelig kendt som “Annex C”, det giver en ramme for design af forankringer i beton og skitserer tre ankerdesignmetoder, nemlig metode A, B og C.
Disse designmetoder har alle noget til fælles: de kræver alle, at ankerdesignet beviser, at værdien af designhandlingerne ikke overstiger værdien af designmodstand (Sd < Rd). Uanset om en installation er forankret med et enkelt anker eller med en gruppe af ankre, er korrekt funktion af hvert enkelt anker afgørende for installationens overordnede integritet.
“ETAG 001 Part 6: Anchors for multiple use for non-structural applications”, en anden publikation af EOTA, introducerer udtrykket multiple use, som bringer yderligere krav til design af en installation. Der står følgende: ”Figurets udformning er således, at ved for stort udskridning eller svigt af ét anker kan belastningen overføres til øvrige ankre uden væsentlig overskridelse af kravene til ophængsordningen i brugbarheds- og brudgrænsetilstanden. .” Det betyder, at hver installation skal have mindst ét fastgørelsespunkt, som igen skal have en gruppe ankre, f.eks. mindst 3 eller 4 ankre. Hvis et af ankrene i fikseringspunktet svigter, skal de resterende ankre være i stand til at kompensere for det defekte anker og holde fastgørelsen på plads. Sådanne applikationer betragtes derfor som flergangsbrug eller flere fikseringsapplikationer.
Nedenstående infografik giver et forenklet overblik over de to ankerdesigntilgange.
Produkter, der har en europæisk teknisk vurdering udstedt på grundlag af ETAG 001 del 6, må kun bruges til flergangsbrug til ikke-strukturelle anvendelser. Typiske flerbrugsapplikationer omfatter forankring af rørstræk, kabelbakker eller ophængte skinnesystemer.
Den fuldstændige definition af flergangsbrug i henhold til “Medlemsstaterne” er givet i bilag 1 til ETAG 001 del 6. Hvis en medlemsstat ikke har en definition, kan følgende standardværdier tages:
| Minimum antal forankringspunkter | Minimum antal ankre per forankringspunkt | Maximum designværdi af handlinger pr. forankringspunkt |
| [n1] | [n2] | [n3] |
| 3 | 1 | 2.0 kN |
| 4 | 1 | 3.0 kN |
Den maksimale designværdi af handlinger pr. forankringspunkt kan øges, hvis det er vist i ankerdesignet, at kravene til fastgørelsens styrke og stivhed i brugbarhed og ultimativ tilstand efter svigt af et anker er opfyldt.
Referencer:
ETAG 001 Del 6: Ankre til flere anvendelser i ikke-strukturelle applikationer 1, PDF, Bruxelles: EOTA, januar 2011.
EAD 330232-00-0601 MEKANISKE FASTGØRELSER TIL BRUG I BETON, PDF: EOTA, 2016.
Vil du vide mere om vores Heavy Duty Ankre?
Produkt ønskeliste 0
Or visit our international website.